Det kan være frugtbart at anlægge et særligt udviklingsperspektiv på fokusgrupper og gøre dem fremadrettede. Deltagerne bliver dermed en aktiv del af undersøgelsen og går derfor fra at være informanter til at være medspillere. Målet med udviklende fokusgrupper er at forme, styrke og udvikle en indsats.

Udover at gøre den enkelte fokusgruppe udviklende er der følgende muligheder for at anvende fokusgrupper i følgende forskellige processer:

Som indledning kan fokusgrupper medvirke til at fastlægge evalueringsdesign og indkredse, hvem der skal medvirke i undersøgelsen. Det sikrer ejerskab og letter undersøgelsens forløb. Som afslutning på en undersøgelse kan en fokusgruppe bruges til at reflektere over resultaterne og gøre resultaterne operationelle, så de kan implementeres.

Fokusgrupper kan også anvendes i en målrettet proces, hvor interessenterne involveres aktivt i at udvikle en indsats. F.eks. kan man først afholde en fokusgruppe med brugere og siden med medarbejdere, som reflekterer over brugernes forslag til forbedringer. Herefter behandler ledelsen forslagene, og endelig diskuterer alle parter forslagene på en afsluttende workshop. Fokusgrupperne bliver dermed en del af en målrettet demokratisk proces, hvor idéer og forslag bliver til konkrete løsningsforslag. En væsentlig sidegevinst er, at brugere, medarbejdere og ledelse lærer at indgå i dialog om den fremtidige service.

En tredje mulighed er at gennemføre det, man kunne kalde en værdsættende fokusgruppe efter Appreciative Inquiry filosofien. Metoden fokuserer på de bedste præstationer, som hidtil har skabt værdi for deltagerne. Succeserne anvendes som fundament for formuleringer af mulige fremtidsscenarier. Man søger metodisk efter historier, fortællinger og erfaringer om, hvad der virker, motiverer, giver energi, kreativitet og glæde. På denne måde skabes et helt anderledes og positivt fundament for anvendelsen af fokusgrupper.