Home Organisation/Samfund Koncept- og udviklingsarbejde

Koncept- og udviklingsarbejde

   

I mange sammenhænge er det oplagt, at de ansatte eller brugerne selv deltager aktivt  i at gennemføre en undersøgelse. Dette kan føre til, at der bliver udarbejdet et koncept eller en virksomhedsplan, som har ejerskab blandt så mange som muligt. Denne proces kan DMA/Research hjælpe med. 

En institution eller forvaltning ønsker ofte at måle, hvordan borgerne vurderer en række aspekter ved at bo i de forskellige boligområder. 

En mulighed er selvfølgelig at bede et konsulentfirma om at foretage en undersøgelse. En anden mulighed er, at medarbejderne eller brugerne helt eller delvist selv gennemfører undersøgelsen. Fordelen er at undersøgelsen i sig selv kan sikre inddragelse og udvikling.

Gennemførelse af analysen

I forbindelse med gennemførelse af analyser og undersøgelser er der en lang række elementer, som det er vigtigt at have kendskab til for at sikre, at resultaterne har den nødvendige kvalitet. Nødvendig viden kan f.eks. være relateret til at udforme et spørgeskema: hvem skal man interviewe, og hvordan skal man behandle data statistisk. 

Hvis man selv ønsker at gennemføre en analyse, kan det være en god idé at rådføre sig med DMA/Research, som kan vejlede og undervise i forbindelse med de forskellige dele af undersøgelsen. DMA/Research’ erfaringer kan inddrages i forbindelse med den samlede tilrettelæggelse af undersøgelsen, så processen bliver så optimal som mulig.

Eksempler

DMA/Research har via beboernes hjælp gennemført spørgeskemaundersøgelser i boligforeninger i Århus Kommune. Boligforeningerne har således fået et ressourcevenligt redskab til måling og til i det hele taget at øge aktivitetsniveauet i foreningen. 

DMA/Research har involveret frontmedarbejdere og ledelse i deltagerorienteret evaluering, hvor brugere og medarbejdere indrages i en fokusgruppeproces. Formålet er udover at indhente brugernes kvalitetsvurdering, at lære medarbejdere og ledelse at gennemførende tilsvarende undersøgelser fremover – og i det hele taget at kunne opfange brugernes signaler bedre.
Home Sitemap Kontakt Søg