Home Organisation/Samfund Internetbaserede undersøgelser

Internetbaserede undersøgelser

   

Internet- og Intranetbaserede undersøgelser er på hastig fremmarch indenfor mange analyseområder. Dette gælder både den deciderede "usability"-test, hvor man undersøger, hvordan en konkret hjemmeside fungerer og undersøgelser af mere traditionel art, hvor man bruger Internet eller Intranet til indsamling af data.

Test af hjemmeside (usability-test)

Kommunernes hjemmesider fungerer i stigende omfang som deres ansigt udadtil. Det er her, borgerne "henvender sig", når de har brug for informationer om institutionerne. Set i det lys er det væsentligt, at de kommunale hjemmesider fungerer efter hensigten, både når det gælder funktionalitet og indhold. En usability-test måler, om dette er tilfældet, og giver viden til at forbedre hjemmesiden.

Testen viser:

  • hvordan hjemmesiden fungerer i relation til den udvalgte målgruppe
  • hjemmesidens brugervenlighed
  • hvor nem, hjemmesiden er at navigere på

E-panel

Ved hjælp af e-panel.dk er det muligt via e-mail hurtigt og nemt at indsamle data fra et repræsentativt udsnit af danske Internetbrugere. Ved hjælp af demografiske data (eksempelvis bopæl, køn, alder, beskæftigelsessituation) på e-panelets medlemmer kan man på forhånd at udvælge de personer, der er relevante for undersøgelsen. DMA/Research rekrutterer medlemmerne i e-panelet vores øvrige undersøgelser.

Andre elektroniske muligheder

Elektronisk dataindsamling er også anvendelig i forhold til afgrænsede målgrupper. Dette kunne f.eks. være undersøgelser blandt medarbejdere, hvor indsamlingen af data kan ske via Intranet, eller en brugerundersøgelse, der gennemføres via kommunens hjemmeside. Mulighederne er mange.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til DMA/Research på : 87 32 77 77

Home Sitemap Kontakt Søg