Krydstabulering er uden tvivl den mest anvendte metode i forbindelse med dataanalyse. Som metode har krydstabulering blandt andet den fordel, at den giver mulighed for megen detalje i rapporteringen, fordi man kan præsentere alle spørgsmål og svarkategorier. Endvidere har krydstabulering den fordel, at metoden kan anvendes med alle typer spørgsmål, uanset om de er på nominalskala, ordinalskala, eller intervalskalaniveau.

Ulempen ved krydstabulering er, at metoden ikke er god til at skabe overblik over hele det indsamlede datamateriale. Hvis man ønsker et dækkende billede af datamaterialet kommer man således meget hurtigt op på et stort og dermed uoverskueligt antal krydstabeller (med 20 spørgsmål er der f.eks. mulighed for op til 190 forskellige krydstabeller). Endvidere giver krydstabulering kun i ringe grad mulighed for at kombinere mere end tre spørgsmål i analysen, hvilket giver en række begrænsninger, hvis man ønsker at afdække mere komplekse sammenhænge.

Krydstabuleringer kan som regel ikke stå alene, men bør suppleres med en eller flere statistiske test (f.eks. chi²-test, Kruskal-Wallis test, eller evt. Variansanalyse), der anvendes til at vurdere om eventuelle sammenhænge skal tilskrives den statistiske usikkerhed eller de er udtryk for, at der er en tilsvarende sammenhæng i målgruppen.