|
For at sikre størst mulig indsigt i vore
kunders problemstillinger samt kontinuerlig kundekontakt er
DMA/Research opdelt i tre samarbejdende kompetenceenheder:
Family /
Consumer
Indsatsen koncentreres her om analyser
med den private husstand eller forbruger som målgruppe. Som værktøjer
anvendes en bred vifte af anerkendte og gennemprøvede
koncept-, adfærds-, image- og
forbrugsanalyser efter kundens konkrete behov.
Vore kunder er ligeligt fordelt mellem
danske og internationale virksomheder, og de geografiske
analyseområder strækker sig fra USA over Skandinavien til
det sydligste Europa.
Business
to Business
Vore medarbejdere har en opdateret viden
om danske og udenlandske markedsforhold og kan hurtigt
fremskaffe og bearbejde specialiseret og branchespecifik
information, der ikke er umiddelbart tilgængelig, og som kan
hjælpe vor kunde i den konkrete problemstilling. Det kan være
detaljeret viden om kunder, markeder og konkurrenter eller
analyser af udvalgte forretningsgange, kundeloyalitet eller
beslutningsprocesser.
Afdelingen er i dag er en værdifuld
sparringspartner for danske og internationale virksomheder i
en lang række forskellige brancher. I praksis med hele verden
som arbejdsområde.
Organisation
/ Samfund
Her løses samfundsvidenskabelige
analyse- og evalueringsopgaver for opdragsgivere i statslige
institutioner, ministerier og styrelser, amter og kommuner,
sygehuse, offentlige selskaber, interesseorganisationer samt
private virksomheder. Arbejdsfeltet spænder fra udvikling af
strategi, ydelser og service, samarbejde og organisation til
udvikling af ledere og medarbejdere.
Vore kompetencer er primært fokuseret
inden for områderne uddannelse og arbejdsliv, forvaltning og
administration, social og sundhed, erhverv og regulering samt
trafik og miljø. Med vort professionelle og gennemprøvede analyseapparat
samt faglige indsigt, er vor styrke at kombinere en
vifte af analysemetoder i et flerstrenget analysedesign
passende præcist til problemstillingen.
|