|
Hvad er fordelene ved telefoninterviews ?
Telefoninterview er en af de mest benyttede
dataindsamlingsmetoder inden for markedsanalyse, fordi det er
en rimelig billig og hurtig måde at komme i kontakt med et
stort antal respondenter.
På
grund af den store telefondækning i Danmark er der særdeles
gode muligheder for at opnå en god repræsentativitet i
undersøgelserne. Endvidere er der som regel en høj
svarprocent ved telefon-interview.
Hvad er CATI-interview ?
CATI står for
Computer Assisted Telephone Interviewing og denne
interviewform har stort set fortrængt ”gammeldags”
telefoninterview, hvor intervieweren noterede svarene ned på
papir. Ved CATI-interview indtastes svarene direkte på en
computer. CATI-interview besidder en lang række fordele i
forhold til papirbaserede telefoninterview.
-
CATI-Programmet
kontrollerer de indtastede værdier i forhold til
opstillede kriterier og i forhold til tidligere afgivne
svar.
-
CATI-Programmet
styrer alle spring i spørgeskemaet, således at
respondenten kun får stillet de relevante spørgsmål og
det sikres at spørgsmålene bliver stillet i den rigtige
rækkefølge.
-
Fordi
svarene registreres elektronisk i interview-øjeblikket,
er det ikke nødvendig med en efterfølgende indtastning
med henblik på den statistisk behandling af data.
Mandskab
og lokaler
DMA råder over
egne interviewlokaler med 30 stationer og har mere end 200
interviewere tilknyttet virksomheden.
Interviewerne
gennemgår ved ansættelse en omfattende oplæring og deltager
løbende i medarbejdersamtaler. Interviewerne modtager før
start af enhver ny opgave en grundig briefing af den ansvarlig
konsulent om det konkrete spørgeskema og om sammenhængen,
hvori undersøgelsen gennemføres. Alt dette sker med henblik
på at sikre den bedst mulige kvalitet af undersøgelserne.
Formidling
af resultater
Resultater fra
telefoninterview behandles af DMA’s egen IT-afdeling, primært
ved brug af statistikprogrammet SPSS. Resultaterne præsenteres
herefter i overskuelige tabeller med relevante statistiske
test. Resultaterne kan afleveres i papirform og/eller som SPSS,
Excel, Access eller Ascii-fil.
Alternativer
Alternativerne til telefoniske
CATI-interview vil som regel være en postal undersøgelse
eller – i visse tilfælde – en Internet-undersøgelse.
En postal undersøgelse vil normalt være billigere pr.
kontaktperson, men vil traditionelt have en lavere
svarprocent.
|