Home Dataindsamling Selvevaluering

Selvevaluering

   

Ved selvevaluering inddrages medarbejdere i den organisation, der evalueres, gennem udarbejdelse af  - ofte skriftlige - selvevalueringsrapporter. DMA/Research udarbejder eventuelt i samarbejde med opdragsgiver en skabelon for, hvordan selvevalueringsrapporterne udarbejdes mest hensigtsmæssigt. Emner i en selvevalueringsrapport kunne eksempelvis være: målsætninger, indsatsområder,  ressourceallokering, vurdering af aktiviteter og samarbejdsrelationer samt en perspektivering.

Der er flere metodiske fordele knyttet til anvendelse af metoden. Selvevaluering sætter fokus på organisationens kerneaktiviteter, således som de opleves af medarbejderne. Medarbejderne bliver mere engagerede og involverede i evalueringen og kommer derved til at fungere som medspillere i processen.

Samtidigt har selvevalueringen ofte den effekt, at medarbejdernes opmærksomhed rettes mod relevante problemstillinger og dette kan således føre til øget engagement, nye indfaldsvinkler mv.

Home Sitemap Kontakt Søg