Home Dataindsamling Fokusgrupper

Fokusgrupper

   

Fokusgrupper er diskussionsgrupper med typisk 8 – 12 deltagere. Samtalen ledes af en moderator (ofte en erfaren konsulent). Fokusgrupper er velegnede til at fremskaffe nuancerede holdninger om emner og spørgsmål, som er placeret lidt "længere tilbage" i bevidstheden hos respondenterne, men som kan være yderst relevant at få belyst.

Metoden anvendes typisk i situationer, hvor man kun har en vag formodning om, hvorledes andre mennesker opfatter og vurderer emnerne. Fokusgrupper giver optimal mulighed for dialog mellem moderatoren (intervieweren) og deltagerne samt konkret feedback fra deltagerne. Endvidere giver gruppedynamikken gode muligheder for generering og videreudvikling af idéer/holdninger.

Ligesom personlige interview danner fokusgrupper normalt en effektiv baggrund for udformning af spørgsmål, som gør det muligt at gennemføre en efterfølgende kvantificering af holdninger og vurderinger.

Se endvidere følgende sider hos Organisation/Samfund:

Fokusgrupper
Udviklende fokusgrupper

Home Sitemap Kontakt Søg