|
Ingen organisationer lever i et tomrum. Den
offentlige sektor har i det seneste årti i høj grad oplevet
dette og har i vid udstrækning sat borgerne og brugerne i
centrum. I denne udvikling er det vigtigt at huske to andre væsentlige
faktorer, som bærer enhver organisation: medarbejderne og
omgivelserne i form af blandt andet interessenter.
Organisationsanalyse og
organisationsudvikling
En organisationsanalyse retter sig
typisk mod medarbejdere og ledelse. Formålet med en
organisationsanalyse kan være mangeartet. F.eks. at få
medarbejdernes vurdering af, om organisationen når sine mål.
Andre formål kan være at inddrage medarbejderne i at udvikle
organisationen. Også kompetenceforhold kan være genstand for
en organisationsanalyse, hvor der sættes fokus på
medarbejdernes kompetenceudvikling.
Interessentanalyse
Enhver organisation er omgivet af
interessenter f.eks. i form af andre organisationer, som
varetager lignende opgaver - konkurrenter,
interesseorganisationer og eksperter indenfor organisationens
fagområde. I mange sammenhænge kan interessenternes
oplevelse af en organisation være et værdifuldt input i
organisationens udvikling. Interessenterne kan i kraft af
deres kontakt med organisationen være med til at sætte dens
virke i et værdifuldt perspektiv.
Samarbejdsanalyse
Samarbejde med andre afdelinger,
forvaltninger, myndigheder, private virksomheder og frivillige
er kommet mere i fokus. Indsatsområder lapper over hinanden
og smelter sammen. Formelle og uformelle partnerskaber opstår
og indsatser løses på nye måder. Samarbejdsanalyser er værdifulde
for organisationer, dels for at få evalueret et eksisterende
samarbejde dels for at få undersøgt mulige
samarbejdskonstellationer.
Gennemførelse af analysen
DMA/Research anvender forskellige
metoder til organisationsanalyser, bl.a. :
- trivselsundersøgelser – medarbejdertilfredshed
- interessent- og samarbejdsanalyser
- Appreciative Inquiry - "værdsættende undersøgelse"
- kompetenceafdækning
Yderligere information kan fås ved
henvendelse til:
direktør Roger Elsted, roger.elsted@dma-research.com,
tlf. 87 32 77 77
|