I de senere år har kvalitets- og effektmålinger i høj grad vundet indpas i den offentlige sektor. Mens det tidligere var en bredt accepteret opfattelse, at den offentlige sektors ydelser ikke kunne være genstand for systematiske målinger af kvalitet er denne opfattelse nu blevet afløst af en stor interesse for at kunne udtale sig om kundernes tilfredshed samt effekten af den offentlige sektors aktiviteter.

Hvorfor kvalitets- og effektmålinger?

Kvalitets- og effektmålinger kan både optræde som selvstændige analyser og som en del af en større undersøgelse som f.eks. en evaluering. Formålet med analyserne er typisk at undersøge brugernes opfattelse af kvaliteten eller effekten af en given aktivitet.

Som eksempel på kvalitetsmålinger kan nævnes målinger blandt personer, der har benyttet en arbejdsformidling eller socialforvaltning. Effektmålinger kan ligeledes anvendes på utroligt mange områder. Et eksempel er en effektmåling af en udsendt informationsavis fra en kommune. Effektmålingen kan vise hvor mange indbyggere i kommunen, som har bemærket avisen, hvor mange der har læst i avisen, samt hvorledes borgerne vurderer indholdet i avisen. Et andet eksempel er at måle effekten af en vejledningssamtale hos vejleder f.eks. uddannelsesinstitution, en kommune eller arbejdsformidling.

Organisering

Organiseringen af en kvalitets- eller effektmåling drejer sig dels om undersøgelsens organisatoriske forankring, dels om analysens organisering. Overvejelserne vedrørende undersøgelsernes organisatoriske forankring er meget vigtige for undersøgelsens succes. Disse overvejelser er der redegjort for i afsnittet Evaluering. Analysens metode drejer sig om valg af metode.

Kvalitet og effekt af en undersøgelse

Ligesom der kan opstilles kvalitets og effektkrav til en offentlig ydelse, bør det samme naturligvis ske vedrørende undersøgelserne af kvalitet og effekt. Der er mange overvejelser, som skal gøres på disse områder.