|
Markedet i dag bevæger sig hurtigere end nogensinde før!
Hvorfor?
Baggrunden for at gennemføre en konkurrentanalyse kan være et ønske om at få struktureret tilgængelige informationer vedrørende de væsentligste konkurrenter. Endnu vigtigere er det dog at få øget sin nuværende viden om disse konkurrenter. Set i forhold til den rivende udvikling, der i dag er både på det indenlandske marked og det internationale marked, er det yderst vigtigt at kende både markedet og konkurrenterne.
Gennemførelse af en konkurrentanalyse omfatter blandt andet indsamling og bearbejdning af informationer omkring konkurrenter. Formålet er at analysere konkurrenternes nuværende og fremtidige konkurrenceevne, samt deres strategiske konkurrenceposition for på denne måde at sætte virksomheden i stand til forbedre sin egen konkurrenceevne og strategisk konkurrenceposition.
Hvilke konkurrenter?
Der vil i samarbejde med opdragsgiver blive foretaget en udvælgelse af, hvilke konkurrenter, der skal indgå i analysen. Udvælgelsen skal ske i forhold til den nuværende og fremtidige forventede markedssituation, herunder hvem de primære konkurrenter er.
Metode
Gennemførsel af en konkurrentanalyse indeholder ofte anvendelse af kvalitative undersøgelsesmetoder, såsom dybdeinterview. Endvidere kan analysen bestå af desk research, hvor alle tilgængelige informationer indsamles. Virksomhedens egen viden og informationer om konkurrenterne bliver inddraget i størst mulig omfang.
Resultater
I resultatet af konkurrentanalysen sammenlignes de enkelte konkurrenter på en overskuelig måde, og der foretages en uddybende beskrivelse af hver enkelt konkurrent.
Supplerende analyser
|
 |
 |