Home Analyseprodukter Borgere- og brugere

Borgere- og brugere

   

Inddragelse af borgere og brugere kan anvendes til at udvikle og styrke såvel dagligdagens service som mere overordnede forvaltningsmæssige eller politiske prioriteringer. DMA/Research har erfaring med forskellige former forbrugerundersøgelser:

Aktiv brugerinddragelse gennem dialog

Gennem aktiv brugerinddragelse kan DMA/Research forholdsvist enkelt hjælpe med at indsamle og operationalisere brugernes behov og ønsker. Medarbejdere og ledelse kan ligeledes inddrages med henblik på at formulere forslag til virksomhedsplan og sikre ”små hurtige succeser”. DMA/Research er inspireret af BIKVA metoden (BrugerInddragelse i KVAlitetsudvikling).

Personlige interview og fokusgruppeinterview

Personlige interview og fokusgrupper er velegnede til belysning af mere komplekse problemstillinger og til at afdække feltets grundlæggende begrebsverden.
Fokusgruppedynamik giver mulighed for generering og videreudvikling af idéer og holdninger i fællesskab. Metoderne kan anvendes selvstændigt eller som en del af et større analysearbejde.

Besøgsinterview

Besøgsinterview er effektive at gennemføre i afgrænsede geografiske områder. DMA har med succes gennemført lignende undersøgelser i boligområder i Århus Kommune, hvor beboerrepræsentanter uddannedes til at gennemføre interviewene.

Postale spørgeskemaundersøgelser

Ved hjælp af denne metode kan der opnås adgang til et meget stort antal potentielle svarpersoner, samtidigt med at den gennemsnitlige interviewpris er relativt lav.
DMA/Research har gennem borgerundersøgelser og adskillige uddannelsesevalueringer opnået stor erfaring i at håndtere og gennemføre postale spørgeskema-undersøgelser.

Telefoniske undersøgelser

Gennem sådanne interview kan der ganske hurtigt opnås kontakt med et relativt stort antal svarpersoner - telefonundersøgelser sikrer ofte en høj svarprocent. Samtidig kan man fortsætte interviewarbejdet, indtil det ønskede antal interview er opnået. DMA/Research har et gennemprøvet og effektivt telefonanlæg (CATI-anlæg).

Udvalgte referencer

  • Udvikling af nye metoder til brugerinddragelse. Jobcenteret, Horsens Kommune (2001)

  • Lokaldemokrati i Hals Kommune – Borgerundersøgelse (2001)

  • Evaluering af den boligsociale indsats i Århus Kommune (1998-2002)

  • Brugerundersøgelse på børneområdet. Frederiksborg Amt (2001)

  • Brugerundersøgelse på HTX/HHX. Danmarks Evalueringsinstitut (2000, 2001 og 2002)

Home Sitemap Kontakt Søg