Der kan med fordel opereres med opstarts-, midtvejs- og slutevalueringer. Opstarts- og midtvejsevalueringerne muliggør dels en løbende tilpasning af projektet. Dernæst er en opstarts- og en midtvejsevaluering med til at sætte standarderne for, hvad der skal måles på i slutevalueringen. Et projekts eksistensberettigelse er som regel bundet op på krav om en dokumenterbar effekt. Effektmål har ofte karakter af hårde data som f.eks. beskæftigelseseffekter, men de kan også bestå af blødere mål som metodeudvikling og erfaringsspredning. Derfor spiller den lærende evalueringstilgang ofte en særlig rolle i projektevalueringer.

Typiske spørgsmål i den lærende evaluering er, ’hvad har vi lært’, ’hvad kan gøres bedre’, ’hvad skal der til for at gøre det bedre’ og ’hvad der er henholdsvis fremmende og begrænsende for projektets målopfyldelse’.

Samtidig med at der opnås viden om projektets effekt, bliver projektmedarbejdere og andre interessenter klogere på, hvad der kan gøres for at forbedre effekten. Således indeholder lærende evaluering også en implicit kompetenceudvikling af projektmedarbejderne og interessenterne.

Relevante metoder spænder fra målopfyldelsesevaluering til mere handlingsrettede og procesorienterede evalueringsmetoder. Hertil kan anvendes forskellige værktøjer som interview, fokusgrupper, spørgeskemaer og forskelligt dokumentationsmateriale. Evalueringsdesign afhænger dog fuldt ud af projektets karakter og udvikles i tæt samarbejde med projektholdere.

Udvalgte undersøgelser:

• Evaluering af socialfondsprojekter i Ribe Amt (2004-2006)
• Midtvejs- og slutevaluering af Socialfondsprojektet Morgenfruen
• Evaluering af projekt "Korsør kvinder i arbejde"
• Evaluering af projekt Job & Sprog i Lyngby-Taarbæk Kommune
• Opstarts- midtvejs-, og slutevaluering af FIR projektet i Viborg Amt (Flygtninge og Indvandrere på det Regionale arbejdsmarked)