De brugerundersøgelser, som DMA/Research foretager i dag, inddrager primært personer, der er gode til at formulere sig, og som derfor er i stand til at ytre deres holdninger i eksempelvis interviews, fokusgrupper og spørgeskemaer. Det medfører, at en vis procentdel af de personer, som er relevant at inddrage i en undersøgelse, ikke bliver hørt. Det gælder eksempelvis børn, der kan have svært ved at udtrykke sig, flygtninge/indvandrere, svage og demente ældre samt udviklingshæmmede.

DMA/Research anvender derfor observation som supplerende metode ved brugerundersøgelser, idet metoden med fordel kan anvendes til at afdække ressourcesvage brugeres behov, ønsker eller meninger. At bruge observation som metode kan være et led i en større eller mindre udviklingsproces.

Via observationsmetoden er det muligt at inddrage børn eller give ressourcesvage brugere mulighed for at deltage i traditionelle brugerundersøgelser samt afdække handlemønstre i personernes forhold til deres omverden. Formålet med observationsmetoden er at iagttage og registrere menneskers reaktioner og handlinger i forskellige situationer.

Observationsmetoden kan anvendes med henblik på kvalitativt at undersøge hverdagens rutiner i offentlige institutioner (daginstitutioner, ældrecentre, bofællesskaber og hjem), det sociale samspil (brugerne imellem, mellem brugerne og medarbejderne eller mellem brugerne og pårørende), servicetilbud og andre forhold. Brugernes handlinger, vaner, relationer til andre, udtalelser og lyde, kropssprog og ansigtsudtryk observeres og noteres af en erfaren medarbejder hos DMA/Research, der fungerer som observatør i den pågældende situation.

Dermed er observationsmetoden anvendelig i forskellige institutioner med henblik på at iagttage dagligdagen og de aktiviteter, der foregår. Efterfølgende kan observationerne skabe grundlag for en rapport eller drøftelse med henblik på at vurdere eller udvikle en indsats eller serviceydelse.