Home Organisation/Samfund Kvalitetsudvikling af dagtilbud

Kvalitetsudvikling af dagtilbud

   

De fleste børn tilbringer hver dag mange timer i forskellige pasningstilbud. Derfor er udviklingen af dagtilbudenes kvalitet et emne med stor aktualitet. Det er et emne, som både forældre og pædagoger er optaget af, og som mange ønsker at arbejde konstruktivt med. Flere og flere kommuner fokuserer derfor på at kvalitetsudvikle daginstitutionsområdet med henblik på at gøre daginstitutionerne til et godt sted at være for både børn, personale og forældre. Der findes ikke en entydig definition af, hvad kvalitet er det afgør den enkelte kommune i samarbejde med forældre og pædagoger.

Kvalitetsudvikling som proces
Kvalitetsudvikling er en proces, hvor DMA/Research i dialog med kunden udvikler og konkretiserer indholdet af kvalitet. Kvalitetsudvikling kan bl.a. bidrage til følgende:

  • At fremme og styrke dialogen mellem pædagoger, forældre og forvaltning
  • At skabe bedre sammenhænge for det enkelte barn (børneperspektivet)
  • At bidrage til, at kvalitetsudvikling indgår som en del af personalets faglige udvikling
  • At sætte fokus på udviklingen af de fysiske rammer og udelivet

Kvalitetsudvikling via evaluering
DMA/Research arbejder med metoder, der kan belyse forskellige områder og emner indenfor området med henblik på kvalitetsudvikling. Metoderne har ofte fokus på læringsaspektet og er af både kvalitativ og kvantitativ karakter. De kan anvendes separat eller i samspil med hinanden afhængigt af undersøgelsens formål og omfang. Vi laver både store og små undersøgelser. Vores erfaring med området gør, at vi kan designe undersøgelser, der er tilpasset den specifikke kommunes ønsker og behov, og som efterfølgende kan implementeres i dagtilbudenes drift.

Vi har blandt andet erfaring med undersøgelser vedrørende forældretilfredshed, tidsanvendelse, personaletilfredshed, pædagogisk tilsyn og virksomhedsplaner. Endvidere har vi erfaring med at inddrage børn i vore undersøgelser, således at vi også er i stand til at fremlægge et børneperspektiv i den endelige afrapportering.

Home Sitemap Kontakt Søg