I de senere år har kvalitets- og effektmålinger i høj grad vundet indpas i den offentlige sektor. Tidligere var det en bredt accepteret opfattelse, at man ikke kunne måle kvaliteten af den offentlige sektors ydelser. I dag er denne opfattelse afløst af en stor interesse for at kunne udtale sig om kundernes tilfredshed og effekten af den offentlige sektors aktiviteter.

Hvorfor kvalitets- og effektmålinger?

Kvalitets- og effektmålinger kan både optræde som selvstændige analyser og som en del af en større undersøgelse som f.eks. en evaluering. Formålet med analyserne er typisk at undersøge brugernes opfattelse af kvaliteten eller effekten af en given aktivitet.

Som eksempel på kvalitetsmålinger kan nævnes målinger blandt personer, der har benyttet en arbejdsformidling eller socialforvaltning.

Effektmålinger kan ligeledes anvendes på utroligt mange områder. Et eksempel er en effektmåling af en informationsavis fra en kommune. Målingen kan vise, hvor mange indbyggere i kommunen der har bemærket avisen, hvor mange der har læst i avisen, og hvordan borgerne vurderer indholdet i avisen. Metoden kan også måle effekten af en samtale hos vejleder f.eks. på en uddannelsesinstitution, en arbejdsformidling eller i en kommune.

Organisering

Organiseringen af en kvalitets- eller effektmåling drejer sig dels om undersøgelsens organisatoriske forankring, dels om analysens organisering. Overvejelser om undersøgelsernes organisatoriske forankring er meget vigtige for deres succes.

Kvalitet og effekt af en undersøgelse

Ligesom der kan opstilles kvalitets- og effektkrav til en offentlig ydelse, bør det samme naturligvis ske vedrørende undersøgelserne af kvalitet og effekt, hvor kvalitets- og målestandarder nøje skal udvælges.

Udvalgte undersøgelser

• Servicekvalitet i AF Storstrøm

• Effekten af budgetavisen i Århus Kommune

Yderligere information kan fås ved henvendelse til:
direktør Roger Elsted, roger.elsted@dma-research.com
tlf. 87 32 77 77