|
I de senere år har kvalitets- og
effektmålinger i høj grad vundet indpas i den offentlige
sektor. Tidligere var det en bredt accepteret opfattelse, at
man ikke kunne måle kvaliteten af den offentlige sektors
ydelser. I dag er denne opfattelse afløst af en stor
interesse for at kunne udtale sig om kundernes tilfredshed og
effekten af den offentlige sektors aktiviteter.
Hvorfor kvalitets- og effektmålinger?
Kvalitets- og effektmålinger kan både optræde som
selvstændige analyser og som en del af en større
undersøgelse som f.eks. en evaluering. Formålet med
analyserne er typisk at undersøge brugernes opfattelse af
kvaliteten eller effekten af en given aktivitet.
Som eksempel på kvalitetsmålinger kan
nævnes målinger blandt personer, der har benyttet en
arbejdsformidling eller socialforvaltning.
Effektmålinger kan ligeledes anvendes på
utroligt mange områder. Et eksempel er en effektmåling af en
informationsavis fra en kommune. Målingen kan vise, hvor
mange indbyggere i kommunen der har bemærket avisen, hvor
mange der har læst i avisen, og hvordan borgerne vurderer
indholdet i avisen. Metoden kan også måle effekten af en
samtale hos vejleder f.eks. på en uddannelsesinstitution, en
arbejdsformidling eller i en kommune.
Organisering
Organiseringen af en kvalitets- eller effektmåling drejer
sig dels om undersøgelsens organisatoriske forankring, dels
om analysens organisering. Overvejelser om undersøgelsernes
organisatoriske forankring er meget vigtige for deres succes.
Kvalitet og effekt af en undersøgelse
Ligesom der kan opstilles kvalitets- og effektkrav til en
offentlig ydelse, bør det samme naturligvis ske vedrørende
undersøgelserne af kvalitet og effekt, hvor kvalitets- og
målestandarder nøje skal udvælges.
Udvalgte
undersøgelser
Yderligere information kan fås ved
henvendelse til:
direktør Roger Elsted, roger.elsted@dma-research.com
tlf. 87 32 77 77
|