|
- aktiv brugerinddragelse og
virksomhedsplanlægning i kommunal praksis
Sæt brugerne og den daglige service i
centrum. Sæt medarbejderne til at reflektere over deres vaner
og ressourcer. Få herved handlingsrettede forslag til,
hvordan I kan udvikle og styrke fremtidens service. Medvirk
aktivt - uddan og træn personalet til at gennemføre aktiv
brugerinddragelse og virksomhedsplanlægning. Metoden er
inspireret af BIKVA- metoden, og er i DMA-regi gjort mere
handlingsrettet, systematisk og ressourcevenlig.
Gør det selv - uddannelse og træning
Gennem uddannelse og træning i metoden kan DMA/Research
klæde din kommune, forvaltning eller institution på til at
gennemføre aktiv brugerinddragelse og virksomhedsplanlægning
i fremtiden. Metoden træner også medarbejderne i at lytte
til og involvere brugerne mere aktivt i dagligdagen - og i at
se deres arbejde fra et nyt perspektiv. Gå sammen med andre
institutioner/forvaltninger om at træne i metoden, så I kan
udveksle evaluatorer i fremtiden. En væsentlig forudsætning
for et godt resultat er en vis eksternitet.
Erfaringerne
Brugerskepsis kan blive til engagement. Samspillet mellem
brugerne giver mere realistiske forslag til handling om såvel
dagligdags ting som mere komplekse problemstillinger.
Medarbejdere og ledelse får dermed mulighed for at melde
tilbage og afstemme forventninger og ikke mindst til at
arbejde videre med de mange nye idéer, der kan indgå i
virksomheds- eller kommuneplanlægningen.
Metoden er afprøvet blandt brugerne på
jobcenteret i Horsens Kommune og blandt ældre
cafeteriebrugere i Nykøbing Falster Kommune. Den kan anvendes
overfor næsten alle brugergrupper i den offentlige sektor og
er også god, hvis man ønsker at inddrage borgere. Blot skal
der udpeges et tema for inddragelsen.
Referencer
- Udvikling af nye metoder til
brugerinddragelse. Jobcenteret, Horsens Kommune (2001)
- Brugerinddragelse og
udvikling af. Nykøbing F. Kommunes måltidservice for
ældre (2002)
|