DMA/Research udarbejder både selvstændige eller integrerede arbejdsgangsanalyser i større organisations- og samarbejdsundersøgelser.

Formålet med arbejdsgangsanalyser er at optimere en afdelings eller forvaltnings opgavevaretagelse og ofte med udgangspunkt i eksisterende ressourcer at forbedre medarbejdernes arbejdsgange og servicen over for den brugergruppe som afdelingen eller forvaltningen har. Ofte går analysen på tværs af afdelings- og forvaltningsgrænser.

Arbejdsgangsanalyser kortlægger, hvad der kendetegner en arbejdsgang fra et bestemt starttidspunkt til et bestemt sluttidspunkt. Kernen er den proces fra og med en bruger henvender sig til en medarbejder til og med brugeren har modtaget svar på sin henvendelse. I analysen følges processen på tværs af medarbejdere, enheder, afdelinger og evt. forvaltninger og andre myndigheder, for at finde de steder, hvor processen kan optimeres. Der fokuseres på processer frem for funktioner. Analysen er ikke afhængig af organisationens opbygning - men vil ofte afspejle hvordan organisationen er opbygget.

Målet med arbejdsgangsanalysen er at beskrive arbejdsgange, vurdere dem kvalitativt og vurdere sammenhænge mellem forskellige arbejdsgange. Herunder vurderes konsekvenser af ændrede arbejdsgange. Ændring af en arbejdsgang kan betyde nødvendig ændring af andre arbejdsgange. Ofte vil der også finde en vurdering og evt. en ændring af arbejdsdelingen mellem faggruppe sted. Spørgsmål som IT infrastruktur og fysisk og psykisk arbejdsmiljø kan også komme på tale.

Det kan ofte være en fordel at anlægge en tilskyndende vinkel på arbejdsgangsanalyser, hvor medarbejderne aktivt er med til beskrive og handlingsrette arbejdsgangene. Der tages udgangspunkt i medarbejdernes forestillinger om, hvad der kunne være den mest optimale arbejdsgang i stedet for at problematisere deres arbejde. Hertil anvendes AI (Appreciative Inquiry) metoden. Metoden skaber et mere konstruktivt og positivt udgangspunkt for udvikling af arbejdsgange. Med AI metoden tager man udgangspunkt i det, der er godt. F.eks. i, hvorfor man er glad for at komme på arbejde, fremfor hvorfor man melder sig syg. Man sætter fokus på de aspekter, der giver arbejdsglæde.

Herudover kan det være oplagt også at inddrage borgerne eller brugerne, da man med fordel kan indhente deres forbedringsforslag til arbejdsgange. DMA/Research har koblet AI med BIKVA-metoden for at skabe et positivt udgangspunkt for gruppeinterview med til tider kritiske grupper af brugere, medarbejdere og andre interessenter. BIKVA inddrager aktivt brugerne i at vurdere den offentlige service. Medarbejdere, ledelse og evt. andre interessenter involveres ligeledes aktivt og systematisk med henblik på at omsætte processen til handlinger. Man kan sætte et tema (f.eks. vejledning) for brugerinddragelsen eller simpelthen tage udgangspunkt i den service, brugerne får. Metoden er gjort systematisk, ressourcevenlig og handlingsrettet og er i DMA-regi videreudviklet på baggrund af Hanne Kathrine Krogstrups fremstilling af BIKVA-modellen.